Opgørelse af trængsels tidsomkostninger baseret på trafikmodelberegninger

Ved en ikke model-baseret opgørelse af trængsel antages det, at trafikanterne ikke ændrer adfærd p.g.a. trængsel. Således måles post priori merforbruget af tid som følge af trængsel for de bilister, der kører på vejstrækninger med trængsel. Derimod opgøres ikke ændringer i rutevalg, destinationsvalg, tidspunkt for turen, transportmiddelvalg, samt helt aflyste ture.

Disse ændringer skyldes trængsel, og er derfor en adfærd, som ikke ville have været valgt, hvis der ikke var trængsel på vejnettet. Da bilister typisk til en vis grad vil vælge sådanne andre alternativer for at undgå trængsel, vil en ren måling af trængsel på vejnettet systematisk undervurdere ulempen af trængslen.

Der er således tale om en række afledte effekter af trængsel, som ikke direkte kan måles i trafiknettet, men som alene kan opgøres v.h.a. modelberegninger. Imidlertid er det ikke simpelt at opgøre effekterne af trængsel, selvom der er gennemført modelberegninger. Det skyldes at outputtet fra traditionelle trafikmodeller, f.eks. den klassiske 4-trinsmodel, blot beskriver den samlede situation hhv. uden og med trængsel, men at den ikke opgør, hvilke konkrete ændringer de enkelte bilister har foretaget.

Således kan effekterne være ændringer af eksisterende ture (som derved bør opgøres ud fra medtaget tidsforbrug) eller ændringer af efterspørgslen (som derved bør opgøres efter rule-of-the-half på udbudsefterspørgselskurven). I artiklen præsenteres en metode, der på baggrund af output fra traditionelle trafikmodeller, kan opgøre og beregne indirekte trafikale konsekvenser af trængsel, som normalt vil overses, hvis opgørelsen alene udregnes på baggrund af målinger af trafikmængder og hastigheder på strækningsniveau.