Conference paper
Hersker konsensus i dansk hastighedspolitik? En interviewanalyse
Hastighed betegnes ofte som det største problem for at forbedre trafiksikkerheden. Derfor er fokus i dette paper på dansk national hastighedspolitik. Spørgsmålet er i hvilket omfang hastighedspolitikken i dag er præget af enighed eller uenighed blandt de politiske partier i Folketinget. For at besvare spørgsmålet er semistrukturerede, kvalitative forskningsinterviews gennemført med en repræsentant for hvert parti Folke-tinget.
Analysen viser, at der hersker relativt stor aktuel konsensus om såvel mål og værdier som midler i hastighedspolitikken, om end nogle uenigheder består. Det gælder den rette kombination og prioritering af sikkerhed, fremkommelighed og miljø som mål og værdier for hastighedspolitikken, og det gælder i lidt større grad hastighedsgrænserne, mens der er ret stor konsensus om kontrol og sanktioner.
Samlet set er hastighedspolitikken karakteriseret ved relativ stærk konsensus.
Language: | Danish |
---|---|
Year: | 2012 |
Proceedings: | Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 |
ISSN: | 25969196 and 16039696 |
Types: | Conference paper |
ORCIDs: | Sørensen, Claus Hedegaard |