Køn- og aldersfordeling hos patienter i fødevarebårne udbrud anvendt til hypotesegenerering i udbrudsefterforskningen: Danske fødevarebårne udbrud med kendt kilde

I undersøgelsen er det forsøgt systematisk at kombinere de varierende alders- og kønsfordelinger i fødevarebårne udbrud, med viden om danskernes alders- og kønsspecifikke kostindtag, indsamlet som en del af ”Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2003-2008”(kostundersøgelsen), for at risikorangere fødevarer og opnå en indikation af udbrudskilden.

I undersøgelsen indgik 12 danske fødevarebårne udbrud med kendt kilde. Den teoretiske andel eksponerede personer blev beregnet for 214 fødevaregrupper, dels i de 12 udbrud, dels i befolkningen generelt. For hvert udbrud blev eksponeringen for fødevaregrupperne i udbruddet og i befolkningen derefter sammenlignet med tre forskellige metoder (præferencemål).

Som præferencemål blev anvendt differencen (Præfdiff) hhv. kvotienten (Præfkvot) mellem eksponeringen i udbruddet og i befolkningen samt differencens størrelse i forhold til, hvor stor differencen for den pågældende fødevaregruppe maximalt kan være (Præfpot). Desuden blev ligheden beregnet mellem alders- og kønsfordelingen af udbrudscases og fordelingen i den del af befolkningen, som ifølge kostundersøgelsen var eksponeret for de enkelte fødevaregrupper.

Ligheden mellem de to køns- og aldersfordelinger blev for hver fødevaregruppe beregnet som et Proportional Similarity Indeks (PSI). For hvert udbrud blev fødevaregrupperne derefter rangeret efter størrelsen af dels de tre præferencemål (Præfdiff, Præfkvot og Præfpot), dels PSI, og metodernes placering af indikatorfødevaregrupper for udbrudskilden på ranglisten blev sammenlignet.

Der blev fundet store forskelle på fødevarepræferencerne for patienter i udbrud med forskellig fødevarekilde, ligesom der var store ligheder mellem fødevarepræferencer i udbrud med samme eller lignende kilder. Undersøgelsen udpeger Præfpot som det bedste præferencemål. En indikatorfødevaregruppe for udbrudskilden kunne findes blandt de 25 højest rangerede Præfpot i 11 af de 12 undersøgte udbrud.

Sandsynligheden for at få dette udfald af undersøgelsen ved rene tilfældigheder er under 1 promille. Det udbrud, hvor udbrudskilden ikke blev indikeret i top-25 for Præfpot, var et udbrud, der omfattede ”halen” med de sidste cases i et større udbrud. For de to andre præferencemål Præfdiff og Præfkvot og for PSI fandtes indikator-fødevaregrupper for den kendte udbrudskilde kun i top-25 i henholdsvis 9, 5 og 3 af de 12 undersøgte udbrud.

Beregning og rangering af Præfpot i denne undersøgelse er Excel-baseret, og er hurtig og nem at gennemføre når de bagvedliggende dataark en gang er etableret. Rangering af fødevaregrupper efter Præfpot vurderes at kunne anvendes som supplement i eftersporingen af kilden til fødevarebårne udbrud. Det er nødvendigt med yderligere undersøgelser for at afgøre, hvordan og hvornår rangering af fødevaregrupper bedst anvendes, og metoden kan formentlig raffineres yderligere ved at inddrage sæson- og geografisk variation i fødevareindtaget ved rangeringen.