Kan de nok? Kompetencevariation på en civilingeniøruddannelse baseret på data om de studerendes kursusvalg og karakterer

Introduktion: På DTU har studienævn og studieledere en lang række data til rådighed over de studerendes kursusvalg, karakterer, studieprogression og frafald. I dette studie bruges disse data til at estimere variationen hos de færdige kandidater målt med en revideret version[1] (RKR) af den danske nationale kvalifikationsramme[2].

Metoder: De indgående kurser var både teknologiske specialiseringskurser (TS), hvorfra de studerende skal tage mindst 30 ECTS og valgfri kurser som de studerende maksimalt kan bruge 30 ECTS på. En detaljeret kvantitativ opgørelse over disse kursers individuelle bidrag til uddannelsens RKR blev brugt sammen med data over 435 studerendes kursusvalg og karakterer på kandidatuddannelsen i Medicin og Teknologi (DTU og KU) for perioden 2006 til 2017.

Rammen indeholder både fagspecifikke elementer og generelle ingeniørkompetencer (laboratorieerfaring, projektarbejde, samarbejde, rapportskrivning, etc).[3] Yderligere undersøges bredden (fx hvor forskelligartede er kurserne) og den faglige dybde af uddannelsen (fx hvor mange af de beståede kurser har forudsætningskurser).

Resultater: Kursusvalg blandt 17 TS-kurser og flere end 50 valgfri kurser blev analyseret. Den enkelte studerendes opfyldelse af kvalifikationsrammen blev udregnet både med og uden karakter som yderligere indikator. Grafiske oversigter og en række tidsvarierende måltal præsenteres. En af observationerne er, at graden af laboratorieerfaring kunne ønskes højere.

Diskussion: De studerendes valg af kurser og disses bidrag til kvalifikationsrammen udgør en dynamisk enhed. I en periode kan de studerendes valg af kurser opfylde den ønskede grad af kvalifikationer, i andre ikke. Dette gør, at studielederen omhyggeligt skal overveje,[4] hvor der skal sættes ind: forsøg på påvirkning af de studerendes valg af kurser eller forsøg på ændring af kursernes bidrag til RKR.