Book chapter
Landbrug, fødevarer og materialer
IDAs Klimaplan 2050 beskriver, hvordan Danmark i første halvdel af det 21. århundrede kan reducere udslippet af drivhusgasser med 90 procent. Planen er samtidig en beskrivelse af, hvordan investeringer i teknologi og infrastruktur kan udvikle Danmark til et moderne samfund baseret på vedvarende energikilder og effektiv udnyttelse af alle tilgængelige ressourcer.
Et samfund, hvor vækst i erhverv og velfærd kan ske i samspil med et bæredygtigt miljø. Samfundsøkonomiske beregninger viser, at en omlægning af energiforsyningen vil medføre besparelser på 13 milliarder kr. allerede i år 2015. Herefter vil besparelserne stige frem til 2050 så de når op på 25 milliarder kr. årligt.
Kapitlet om landbrug, fødevarer og materialer analyserer den nuværende klimabelastning fra dansk fødevareproduktion og -forbrug og diskuterer tiltag der kan reducere klimabelastningen med 50-70% gennem ændrede kostvaner, mindre spild af fødevarer i husholdningerne og et mindre miljøbelastende landbrug.
Samtidig diskuteres muligheder og barrierer for at producere biomasse til energi- og materialeforformål som led i udfasning af fossile energiressourcer.
Language: | Danish |
---|---|
Publisher: | Ingeniørforeningen IDA |
Year: | 2009 |
Pages: | 63-89 |
Journal subtitle: | Future Climate Engineering Solutions |
ISBN: | 9798787254236 |
Types: | Book chapter |