Fødenet udsat for langvarig eksponering af olie ved sub-letale koncentrationer– en overset fare ved Arktis’ olieeventyr

I takt med den øgede interesse for olieudvinding i de arktiske egne stiger risikoen for skadelige effekter på miljøet. Vores forskning fokuserer på zooplankton i Disko bugten, det første led i det arktiske havøkosystem, og effekterne af langvarig oliepåvirkning for fødetilgængelighed i et potentielt olieforurenet Arktis.

Tidligere undersøgelser har vist, at oliekomponenter i vandet i foråret kan være skadelige for vandlopperne og deres larvers udvikling. Dette eksperiment undersøger effekten af oliepåvirkning om vinteren, hvor vandlopperne er i dvale nær bunden og hvor æggene modnes. Dette er et muligt scenarie ved olieudsivning som følge af prøveboringer og drift af olieboreplatforme, som tidligere er blevet overset i miljøvurderinger.

To arter af Calanus, C. finmarchicus og C. glacialis blev udsat for en række af koncentrationer af oliestoffet pyren under dvale, i mørke og uden mad, i 4 uger. Derefter blev de fodret svarende til de i naturen vandrer op i de produktive overfladelag for at æde og gyde. Bioakkumulation af pyren, fækalieproduktion, æglægning og klækningsrate blev målt ved de forskellige koncentrationer.

Dette giver mulighed for at vurdere effekten af olieforurening på 1. og 2. generation af Calanus efter et olieudslip. Vores foreløbige resultater viser, at der en grænseværdi, hvorefter vandloppernes ægproduktion påvirkes negativt. Det betyder, at en lokal olieudsivning vil have konsekvenser for rekrutteringen af ny biomasse og dermed påvirke den resterende del af fødenettet.