Conference paper
Støbte materialer, nu og i fremtiden
Støbning er en af de ældste teknikker til at formgive metaller, og det er støbning en almindeligt brugt metode til at formgive komplicerede komponenter. I det seneste kvarte århundrede har støberiindustrien gennemgået en rivende udvikling hvor nye produktive processer og stærkt øget konkurrence har været skyld i lukning af et meget stort antal støberier i Europa og USA.
Samtidig er kravene til støbegods, både hvad angår egenskaber, materialer og processer, øget betydeligt. Efter en lang årrække med rationaliseringer og stigning i produktiviteten er der nu igen ved at være fokus på udvikling af nye støbelegeringer. Det gælder såvel for traditionelle materialer som støbe-jern og aluminiumlegeringer som for nyere materialer som magnesium.
Det følgende er en oversigt over disse nye materialer, deres strukturer, egenskaber, anvendelse og fremstillingsmetoder. Oversigten omfatter: nye udviklinger inden for SG-jern, Compact Grafit, ADI-gods, forbedrede aluminium støbelegeringer, udvikling af blyfrie bronzer og udviklingen indenfor magnesium.
Udgangspunktet vil være udviklingen set i et internationalt perspektiv, som vil blive belyst gennem eksempler fra det nationale og internationale samarbejde, som DTU deltager i. Slutteligt ser vi på nogle fremtidige udviklingsmuligheder inden for støbning: bl.a. muligheden for at støbe mikrokomponenter og anvendelse af hurtig størkning til at fremstille støbte komponenter.
Language: | Danish |
---|---|
Publisher: | Dansk Metallurgisk Selskab |
Year: | 2003 |
Proceedings: | Dansk Metallurgisk Selskabs Vintermøde 2003 |
Types: | Conference paper |
ORCIDs: | Tiedje, Niels |