Indtag af mejeriprodukter og udvikling af hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes og metabolisk syndrom

I Danmark er Fødevarestyrelsen ansvarlig for de officielle nationale kostråd. I 2011 besluttede Fødevarestyrelsen at igangsætte en opdatering af De officielle Kostråd 2005. Arbejdet resulterede i 10 kostråd som styrelsen lancerede i 2013 (De officielle Kostråd 2013). Et af de 10 råd vedrører indtag af næringsstoffet mættet fedt: ”Spis mindre mættet fedt”.

Et andet råd vedrører indtag af magre mejeriprodukter: ”Vælg magre mejeriprodukter”. Den primære grund til, at Fødevarestyrelsen anbefaler befolkningen at reducere indtag af mættet fedt er, at indtag af mættet fedt øger risiko for iskæmisk hjertesygdom (IHS) medieret af blandt andet effekten på low-density lipoprotein kolesterol i blodet, der er en væsentlig risikofaktor for udvikling af aterosklerotiske hjerte-kar-sygdomme, herunder IHS.

Baggrunden for, at Fødevarestyrelsen anbefaler befolkningen at vælge de magre varianter af mejeriprodukter, er, at de magre varianter har et lavere indhold af mættet fedt sammenlignet med de fede varianter. De seneste år har ernæringsforskningen dog fokuseret på effekten af indtag af hele fødevarer og fødevaremønstre på helbredet, da næringsstofferne, andre biologisk aktive stoffer, deres indbyrdes sammenspil samt fødevarens fysiske struktur (for eksempel fast struktur versus flydende) sandsynligvis har betydning.

Formålet med nærværende projekt er derfor at gennemgå den videnskabelige litteratur omhandlende indtag af mejeriprodukter og udvikling af hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes (T2D) og metabolisk syndrom (MetS), da en sådan gennemgang af den videnskabelige litteratur vil kunne bidrage til at opdatere det videnskabelige grundlag for Fødevarestyrelsens anbefaling om indtag af mejeriprodukter.

Vi benyttede i store træk de metoder til at identificere, udvælge og gennemgå litteratur, som blev anvendt i forbindelse med opdateringen af De officielle Kostråd 2005. Her blev lagt størst vægt på konklusioner i vidensopsummeringer, hvor uafhængige organisationer og sundhedsmyndigheder systematisk har indsamlet, analyseret og vurderet eksisterende viden inden for kost og udvikling af livsstilsrelaterede sygdomme og anvendt metoder for vurdering af kausalitet (årsagssammenhæng) som beskrevet af World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research.

Anden litteratur blev anvendt som kvalitetssikring, herunder konsensusrapporter og oversigtsartikler (engelsk reviews). Vi foretog litteratursøgning i MEDLINE (via PubMed) og EMBASE for at identificere systematiske vidensopsummeringer, konsensusrapporter og systematiske oversigtsartikler inden for områderne kost og udvikling af hjerte-kar-sygdomme, T2D og MetS publiceret i perioden efter det videnskabelige grundlag for De officielle Kostråd 2013.

Derudover udførte vi en systematisk oversigt (engelsk systematic review) over kohortestudier af sammenhænge mellem samlet indtag af mejeriprodukter samt undergrupper heraf og udvikling af aterosklerotiske hjerte-kar-sygdomme (IHS, iskæmisk apopleksi og perifer karsygdom) og hæmoragisk apopleksi. Kohortestudierne blev systematisk identificeret, analyseret og vurderet som beskrevet i Preferred reporting items for systematic reviews and meta-analyses: the PRISMA statement.

Sammenhænge mellem eksponeringerne: - mælk - mælk med lavt fedtindhold - mælk med højt fedtindhold - yoghurt/andre syrnede mælkeprodukter - yoghurt/andre syrnede mælkeprodukter med lavt fedtindhold - yoghurt/andre syrnede mælkeprodukter med højt fedtindhold - ost - ost med lavt fedtindhold - ost med højt fedtindhold - smør og udfaldene: - IHS - perifer karsygdom - iskæmisk apopleksi - hæmoragisk apopleksi blev undersøgt ved at samle resultaterne fra kohortestudierne i metaanalyser.

Samlet set peger litteraturen omhandlende indtag af mejeriprodukter og udvikling af hjerte-kar-sygdomme, T2D og MetS på, at indtag af mælk, yoghurt/andre syrnede mælkeprodukter, ost og smør er associeret med lavere risiko, eller at der ikke er sammenhæng. Vi fandt dog i vores systematiske oversigt, at højere indtag af mælk med højt fedtindhold er associeret med højere risiko for IHS.

I vores systematiske oversigt gennemgik vi kohortestudier af indtag af mejeriprodukter og risiko for aterosklerotiske hjerte-kar-sygdomme og hæmoragisk apopleksi. Sammenhænge mellem indtag af mælk med lavt eller højt fedtindhold og indtag af yoghurt/andre syrnede mælkeprodukter med lavt eller højt fedtindhold er ikke undersøgt i tidligere systematiske oversigtsartikler.

Fremtidige kohortestudier, særligt studier af substitutioner mellem mejeriproduktundergrupper, er berettiget, da effekten af et givet mejeriprodukt afhænger af, hvilken fødevare eller hvilket mix af andre fødevarer mejeriproduktet erstatter i kosten. Fund fra studier på substitutioner mellem mejeriproduktundergrupper kan bruges direkte i fødevarebaserede kostråd til befolkningen (for eksempel fund fra studier af effekten af at bytte mælk med højt fedtindhold ud med mælk med lavt fedtindhold).

Kun få kohortestudier har specificeret substitutioner. Det betyder, at et givet mejeriprodukt blev sammenlignet med et mix af andre fødevarer i de fleste af de inkluderede studier. Endvidere er studier, der undersøger kønsforskelle, særligt berettiget. Vi fandt, at højere indtag af ost er associeret med lavere risiko for IHS blandt kvinder, men ikke blandt mænd i høj-lav-metaanalyse.

I lineær dosis-respons-metaanalyse var højere indtag af ost associeret med lavere risiko for IHS, og der var ikke tegn på forskellige effekter for køn. Endelig er der kun udført få kohortestudier af indtag af mejeriproduktundergrupper og udvikling af undertyper af apopleksi (iskæmisk og hæmoragisk), og der blev ikke identificeret nogen studier af udvikling af perifer karsygdom.

Flere studier er berettiget. Vi identificerede ikke nogen systematiske oversigtsartikler, der har gennemgået litteratur omhandlende: - indtag af mælk med lavt eller højt fedtindhold og risiko for MetS - indtag af yoghurt med lavt eller højt fedtindhold og risiko for T2D - indtag af ost med lavt eller højt fedtindhold og risiko for T2D eller MetS - indtag af smør og risiko for MetS Endvidere identificerede vi ikke nogen systematiske vidensopsummeringer omhandlende hjerte-kar-sygdomme, T2D eller MetS.