Hvidbog om udledning af vand fra byer

Byernes liv er forbundet med vand. Mennesker forbruger vand i husholdninger – til at drikke og lave mad med, til rengøring, vask og bad, og i vores del af verden også til toiletskyl. Dette vand fjernes fra husholdningen for at holde hus og mennesker rene – og det brugte vand er nu beskidt og kaldes husspildevand.

Dertil kommer vandforbrug i industrien, hvilket fører til udledning af industrispildevand, og vandforbrug til mange andre formål som for eksempel bilvask, der også fører til udledning af beskidt vand. Byerne forstyrrer det naturlige hydrologiske kredsløb. Fordampningen falder grundet mindre vegetation samt voksende befæstede overflader – bl.a. tage, fortove, parkeringsarealer, veje og pladser.

Afstrømningen af regnvand stiger dermed og sker desuden hurtigere, hvilket fører til oversvømmelser og erosion. Afstrømmet regnvand er heller ikke rent, det kan indeholde forureningsstoffer fra luften, stoffer der frigives fra de befæstede overflader og byggematerialer, og stoffer der kommer fra trafikken eller andre aktiviteter i byerne.

Så, når det regner, genererer byerne store mængder af forurenet regnvand, der skal håndteres. Spildevand, regnvand og drænvand fra byerne bliver traditionelt afledt, dvs. transporteret væk fra bebyggede områder gennem kloakkerne (også kaldet afløbssystemer), i en lineær tankegang. Et meget væsentligt formål med kloakker er at sikre befolkningens sundhed, og adskillelsen af rent vand (i vandforsynings ledningsnet) fra beskidt vand (i kloakker) – også kaldet den ”sanitære revolution” - er internationalt anerkendt som en af de vigtigste sundhedsmæssige milepæle siden 1840.

Udledninger fra kloakker skaber dog en række negative påvirkninger, både for mennesker (f.eks. forringet badevandskvalitet) og miljøet (forurening med påvirkning af økosystemerne). Som vist på Figur 1, så sker de væsentligste udledninger af vand fra byer i Danmark i dag i form af (A) renset spildevand fra rensningsanlæg, (B) delvist renset spildevand fra rensningsanlæg, når de overbelastes under kraftig regn og nogle rensetrin bypasses, (C) overløb under kraftig regn fra fælles kloaksystemer (spildevandet og regnvandet løber i samme kloaksystem), og (D) udløb fra separate regnvandssystemer (regnvandet og spildevandet løber i adskilte rørsystemer).

Disse fire typer udledninger er meget forskellige, både med hensyn til forureningsindhold og hvor ofte udledningerne optræder, og hvordan de påvirker miljøet. (B), (C) og (D) kaldes samlet for regnbetingede udledninger, fordi de kun forekommer når det regner. Mere herom i hvidbogens senere kapitler Mennesker bosætter sig i stigende grad i byer.

FN vurderer, at i 2050 vil 2/3 af menneskeheden bo i urbane områder. Klimaforandringerne medfører desuden hyppigere kraftige regnskyl, og sammen med generelt større byer vil dette give større udfordringer med afledning af regnvand fra byer. Desuden efterspørger befolkning grønnere, mere attraktive, og mere bæredygtigere byer.

Alle disse faktorer sætte den eksisterende vandinfrastruktur under pres, og der efterspørges nye og mere effektive løsninger for at håndtere afledning af vand fra byer og for at minimere udledningerne og/eller deres negative konsekvenser. Byens vandinfrastruktur er derfor under kraftig forandring. Spildevand i Danmark renses i kommunale rensningsanlæg og lokalt på virksomheder, men sådan har det ikke altid været.

For 50 år siden blev det meste spildevand i Danmark slet ikke eller kun delvist renset, og på verdensplan er det stadig kun 80% af spildevandet, der renses. En Europæisk vision for fremtidens vandforsyning peger endvidere på en mere cirkulær tankegang, hvor 30% af Europas vandforsyning skal dækkes af alternative kilder, såsom regnvand eller vand der allerede har været brugt til forskellige formål.

De første projekter af denne art er allerede i gang i Danmark. Udledningen af vand fra byer trækker ofte overskrifter i medierne, både i Danmark og internationalt. Emnet kan være kontroversielt, grundet de mange forskelligartede interesser samt potentielt store økonomiske og miljømæssige konsekvenser, og diskussionen af årsager og mulige løsninger bliver hurtigt meget kompliceret og præget af misforståelser.

Det handler om komplekse problematikker og en kompliceret, dyr og gammel infrastruktur, som både skal vedligeholdes, opgraderes og tilpasses for at håndtere nye og voksende udfordringer. Formålet med denne ”Hvidbog om udledning af vand fra byer” er at skabe en fælles reference for offentlig debat omkring emnet.

Om det er lykkedes, må stå sin prøve baseret på læsernes erfaringer – forfatterne modtager gerne feedback. Og vi står gerne på mål for et overordnet synspunkt om, at diskussionen ikke er for eller imod kloakker, men derimod et spørgsmål om hvorvidt og hvordan vi kan opnå samme eller bedre sundhedstilstand og miljø, selv om vi fremover vælger andre løsninger end dem vi har valgt indtil nu.