Conference paper
Lokalbanernes trafikale begrænsninger
Lokalbanerne er hovedsagligt enkeltsporede. Derfor har lokalbanerne en række trafikale begrænsninger, som dobbeltsporede baner ikke har. Lokalbanernes køreplaner er bundet af, at tog i hver sin retning kun kan passere hinanden ved krydsningsstationerne samtidig med, at der er risiko for deadlock-situationer, hvor togene spærrer for hinandens videre fremførsel.
De fleste kapacitetsbegrænsninger for lokalbanerne, og dermed deres trafikale begrænsninger, er i forbindelse med krydsnings- og forgreningsstationer samt korrespondancer til andre tog og tilpasning til eksempelvis skolernes ringetider. Der kan være store kapacitetsgevinster at hente ved velplanlagte krydsnings- og forgreningsstationer.
Disse kapacitetsgevinster kan benyttes til en mere stabil drift, eller i enkelte tilfælde til at køre flere tog. Den ekstra kapacitet kan der være brug for i tilfælde af driftsforstyrrelser, hvor forsinkelser ellers kan sprede sig og/eller det kan være nødvendigt at aflyse tog.
Language: | Danish |
---|---|
Year: | 2007 |
Proceedings: | Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 |
Types: | Conference paper |