Forvaltningsgrundlag for fiskeri af muslinger i Natura 2000-områderne Horsens Fjord og Lillebælt

I muslingepolitikken er der opstillet målsætninger og forvaltningsprincipper for muslingeskrab og øvrig muslingeproduktion i Danmark, der bl.a. omhandler særlige beskyttelsesbehov i forhold til udpegede arter – heraf økosystemkomponenterne ålegræs og makroalger. For ålegræs er der nul-tolerance, mens acceptabel påvirkning af makroalger vil kunne tillades.

Imidlertid bygger mål-sætningerne ikke på et solidt fagligt grundlag forstået som viden om økosystemkomponenterne i de konkrete fiskeriområder, og derved havner forvaltningen i et dilemma mellem forsigtigheds-princippet i forhold til økosystemkomponenterne og udnyttelse af muslingeressourcerne til fiskeri.

I habitatområderne Horsens Fjord og Lillebælt mangler der basal kendskab til beskyttelseskrav i områderne og der er bl.a. behov for tilvejebringelse af viden om de økosystemkomponenter, der indgår i muslingepolitikken. Dette projekt har således haft til formål, at tilvejebringe viden om øko-systemkomponenterne makroalger og ålegræs i Natura 2000-områderne Horsens Fjord og Lille-bælt til brug i forvaltningen af muslingefiskeriet i områderne.

Områderne blev moniteret via videoundersøgelser i begyndelsen af sommeren 2016 og 2017. I alt 637 video-transekter blev udført i de to områder svarende til ca. 60 km havbund og 65 timers videooptagelser. Videoerne blev analyseret for tilstedeværelsen af ålegræs og 9 forskellige grup-per af makroalger samt dækning af sten, grus og skaller og sedimentkarakteristik.

Desuden blev sedimentprøver taget på 50 stationer for at kalibrere de visuelle inspektioner fra videoerne. De indsamlede oplysninger blev omdannet til detaljerede kort over makroalge- og ålegræsforekom-sterne i områderne. Data fra kortlægningen blev desuden indarbejdet i en model for hvert af de to områder, der blev udviklet inden for projektet for at beskrive ålegræssets potentielle forekomst og spredningspotentiale.

Endelig blev der udført et konceptstudie af droneteknologi til kortlægning af ålegræs for at udvikle billige alternativer til traditionelle overvågningsstrategier. I begge områder pegede resultaterne på gode betingelser for makroalger og der blev således konstateret høje forekomster af makroalger på dybder op til 10 og 12 m dybde i henholdsvis Horsens Fjord og Lillebælt.

Dykkerundersøgelser afslørede endvidere en høj diversitet af makro-alger i begge områder. For ålegræs viste resultaterne for begge områder spredte forekomster, der sammenlagt dækkede 10% og 14% af det samlede areal af henholdsvis Horsens Fjord og Lillebælt. Resultaterne fra modellerne viste, at de største begrænsende faktorer for yderligere ekspansion af ålegræs i begge områder er hyppige hændelser af resuspension samt dårlige lysforhold på dybere vand (> 5 m).

På nuværende tidspunkt er de dybeste observationer af ålegræsbede henholdsvis 6 m og 5 m for Horsens Fjord og Lillebælt. En høj overensstemmelse mellem de faktiske observerede forekomster af ålegræs baseret på videoundersøgelserne og de potentielle forekomster fremkom-met ved modellering, understreger potentialet for brug af modeller som et fremtidigt redskab i forvaltningen af ålegræs.

Desuden har projektet, på baggrund af konceptstudiet med anvendelse af drone-teknologi til kortlægning af ålegræs, vist at droneteknologi kan bidrage til en mere effektiv systematisk monitoreringsstrategi - især i lavvandede vandområder med klart vand (<4-5 m). Resultater fra de foreliggende undersøgelser har tilvejebragt den nødvendige faglige viden om økosystemkomponenterne ålegræs og makroalger, der kan sikre en fremtidig videnbaseret for-valtning af muslingefiskeri i områderne.

Fx er der som led i projektet udarbejdet en skabelon for konsekvensvurdering af fiskeri efter blåmuslinger ved og øst for Horsens Fjord samt Endelave, hvori kortlægning af makroalger og ålegræs fra dette studie indgår (Nielsen et al. 2017).