Nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering - Litteraturstudie

Dette litteraturstudie har til formål at opdatere de eksisterende 1. ordens nedbrydningsrater, der kan anvendes til risikovurdering af forureningsstoffers påvirkning af grundvandet. Denne opdatering munder ud i en liste med anbefalede 1. ordens nedbrydningsrater for naturlig nedbrydning af relevante forureningsstoffer.

Der har i søgningen været fokus på bionedbrydning. Der er, hvor det har været muligt, angivet et interval for realistiske nedbrydningsrater for enkeltstofferne. Der er således opgivet minimum- og maksimumværdier, der kan anvendes i risikovurderingen. Disse 1. ordens nedbrydningsrater kan anvendes i GrundRisk Risikovurdering til at evaluere indflydelsen af den naturlige nedbrydning på forureningskoncentrationerne i et administrativt kontrolpunkt 100 m nedstrøms kilden.

Der er udført en litteratursøgning for fem udvalgte og højt prioriterede stoffer/stofgrupper: pesticider, chlorerede alifater, BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylen og naphthalen), kulbrinter og MTBE (methyl-tert-butylether) samt dets nedbrydningsprodukter. Yderligere er en søgning i kendte rapporter med sammenstillede nedbrydningsrater udført for stoffer/stofgrupper af lavere prioritet: PAH’er (polyaromatiske hydrocarboner) og phenoler.

Nedbrydningsrater for stoffer, der ikke er udført en opdatering for, er overført direkte fra den eksisterende stofdatabase i JAGG 2.1. Der har primært været fokus på den mættede zone, men for nogle af stofferne (BTEX og C6-C12 alifater) er nedbrydningsrater for den umættede zone også inkluderet. Litteratursøgningen har tydeliggjort, at der for relevante og dominerende forureningsstoffer i grundvandet eksisterer et begrænset antal feltbestemte 1. ordens nedbrydningsrater i litteraturen.

På trods af at nedbrydningsforholdene i nogle tilfælde er meget velundersøgte (fx undersøges der ofte for redoxforhold, specifikke nedbrydere og funktionelle gener for lokaliteter med chlorerede ethener) estimeres der sjældent nedbrydningsrater baseret på feltdata. Der er også en betydelig spredning på nedbrydningsraterne i de forskellige feltstudier.

For at tilgodese denne, er der lagt vægt på at udvælge realistiske rater. Udgangspunktet for opdateringen af nedbrydningsraterne er, at de skal være realistisk konservative. Med realistisk menes der, at der tages højde for, at de skal repræsentere forhold i grundvandet. Der er altså i søgningen stræbt efter at opnå værdier, der bedst muligt kan repræsentere den nedbrydning, der foregår in situ.

Med realistisk konservativ menes der, at værdien skal være konservativ men ikke repræsentere de laveste rater, hvis litteraturen indikerer, at større rater er mere typiske. Det er vigtigt at pointere, at nedbrydningsrater ikke er almengyldige værdier, men estimerede værdier der afhænger af en række faktorer.

Inddragelse af nedbrydning i risikovurdering kræver derfor et fremtidigt fokus på bestemmelse af nedbrydningsrater for forureningsstoffer i grundvandet, og der er især behov for realistiske feltbestemte nedbrydningsrater for udbredte forureningsstoffer i forskellige geologier. I takt med at datagrundlaget for 1.ordens nedbrydningsrater forøges, vil anvendelsen af raterne blive mere brugbare, men indtil videre kan de sammenstillede nedbrydningsrater i dette litteraturstudie anvendes som udgangspunkt.