Borgeres og kommuners erfaringer med borgerdeltagelse i dansk vindmølleplanlægning

I dette notat vil vi præsentere nogle af erfaringerne fra vores arbejde inden for emneområdet borgerdeltagelse i vindmølleplanlægningen. Notatet er udarbejdet på baggrund af en forespørgsel fra Energistyrelsen, som ønsker indsigt i den viden, som Wind2050 projektet foreløbig har genereret. Energistyrelsen ønsker bl.a. at bruge notatet (samt en række øvrige notater fra andre arbejdsgrupper i Wind2050) som baggrundsviden for arbejdet med en mulig fremtidig udbudsordning for vindmøller på land.

I dette notat diskuterer vi ikke vores foreløbige viden og erfaringer i specifik relation til udbudsreglerne, men har derimod blot samlet op på vores viden og erfaringer inden for ovenstående emneområde. 2 Udgangspunktet for de to projekter og de foreløbige empiriske fund er to overordnede forskningsspørgsmål: Det ene spørgsmål relaterer sig til borgernes oplevelse af vindmølle-planlægning og har fokus på, hvordan borgerne opfatter myndighedernes rolle og den offentlige beslutningsproces, navnlig ift. planlægnings- og VVM-proces, og de borgerinddragelsesprocesser, der relaterer sig til det., herunder: • Borgernes opfattelse af den reelle indflydelse i planprocessen: • om myndighederne lytter til indsigelser • om de har indflydelse på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt i processen, • om de ser myndigheden som en neutral instans, der varetager borgernes interesser • hvordan de ser på klagemuligheder (til Natur- og Miljøklagenævnet og evt. nævnets rolle). • Borgernes forståelse af plan- og miljølovgivningen: • Forstår de den, eller hvad stiller sig i givel fald til hinder for, at de forstår den? • Hvordan opfatter borgerne kommunen som myndighed – hhv. politikere og planlæggere/forvaltning.

Det andet spørgsmål relaterer sig til kommunernes oplevelse af vindmølleplanlægning og har fokus på, hvordan kommunernes forløb omkring vindmølleplanlægning konkret set har set ud i de enkelte kommuner, herunder: • Kommunernes fortolkning og praksis omkring planlægning for vindmøller • Hvad har forløbet omkring planlægningen for vindmøller i kommunen været de seneste 5-10 år? • Hvilke konkrete praksisser har kommunens planlæggere, og hvordan arbejder planlæggerne lokalt med ’borgerinddragelse’ bredt set? • Hvordan fortolker de lokalt planloven og høringsprocedurerne i de enkelte kommuner/kontorer? • Kommuneplanlæggernes oplevelse af planlægningsprocessen i forbindelse med temaplaner eller lokalplaner for vindmøller • Hvordan oplever de kontakten med hhv. opstillere og borgere i deres daglige arbejde? • Hvordan fungerer planlovens inddragelse af offentligheden, dvs. høringsprocedurer mm set fra deres side af bordet? Med den hensigt at danne bro mellem de to forskningsspørgsmål har vi i forhold til nærværende notat valgt at formulere nogle fælles perspektiver og forskningsspørgsmål, som lægger op til indkredsning og besvarelse med afsæt i empirien fra begge del-projekter.

De to overordnede perspektiver og relaterede forskningsspørgsmål er hhv: • Overordnede iagttagelser fra borgerdeltagelsesprocessen, som rummer spørgsmålet om selve formålet med set fra forskellige perspektiver – planlægningens og borgernes. Dette er også et spørgsmål, der relaterer sig til spørgsmålet om, hvem det er, der er forandringsagenten, og hvis dagsorden, det er, som borgeren opfordres at deltage i. • Fremadrettede perspektiver, som rummer spørgsmålet om, hvad der motiverer borgerne til vindmølleopstilling, og som også leder frem til spørgsmål om, hvor vidt det, der måske er behov for, er koblingen af vindmølleudviklingen til den lokale udviklingsdagsorden - herunder nye ejerskabsformer i vindmølleplanlægningen.