Før- og eftermålinger af effekter af blødgøring i Brøndby: Et samarbejdsprojekt mellem DTU og HOFOR

Blødgøring af drikkevandet i HOFORs forsyningsområde er ved at blive indført i og omkring København. Dette sker på baggrund af en række tidligere beregninger af forventede effekter af at levere vand med en hårdhed på ca. 10-12 odH frem for nuværende 18-26 odH. Beregningerne er baseret på estimater og oplevede effekter i andre lande, da der ikke har foreligget aktuelle målinger i Danmark.

For at be- eller afkræfte de tidligere beskrevne og estimerede effekter af overgang fra hårdt til blødere vand i Københavnsområdet udførte DTU i samarbejde med HOFOR en række undersøgelser af effekter før og efter indførelse af blødere vand i Brøndby. Undersøgelserne er udført i perioden med hårdt vand frem til september 2017 og efter at central blødgøring var igangsat i september 2017.

Forskellen på de to målinger er den første registrerede effekt af overgang fra hårdt til blødere vand i Danmark. Undersøgelserne bestod af tekniske målinger, gennemført vha. registreringer, interviews eller observationer hos erhverv, boligafdelinger og private husholdninger, samt antropologundersøgelse af forbrugeroplevede effekter.

Overordnet viste resultaterne af målingerne at blødgøring reducerer de oplevede gener hos forbrugerne. I en virksomhed, et vintapperi, samt to ældrecenter og to boligafdeling (tabel 0-1) viste resultaterne at: a) effekt af kalkudfældninger på perlatorer og cisternekits er større end tidligere estimeret, b) serviceinterval for kalkfjernelse og saltforbrug i decentrale ionbytteranlæg er på niveau med tidligere estimater, c) der er en effekt på nyttevirkning af central opvarmning af vand, som bekræfter tidligere estimater, d) en boligafdeling og et ældrecenter har oplevet en reduktion af tidsforbrug og arbejdsprocesser forbundet med afkalkning og dermed samtidig frigjort tid til andre opgaver.

Målinger hos 30 private husholdninger viste (tabel 0-1), at: a) forbrug af afspændingsmiddel til opvaskemaskine og afkalkningsmiddel til vaskemaskine er markant reduceret, b) elkedler og kaffemaskiner havde en længere levetid i perioden med hårdt vand end tidligere antaget, c) saltforbrug i opvaskemaskiner samt afkalkning af perlatorer og brusehoveder er markant reduceret i de observerede husholdninger, c) mængden af afkalkningsmiddel til elkedel og kaffemaskine, levetider for opvaske- og vaskemaskine samt forbrug af vaskemiddel viste sig på niveau med tidligere estimater, d) der var ikke som tidligere antaget et højere el-forbrug ved tilkalkning af elkedler.

Samlet set bekræfter målingerne tidligere antagelser om at generne ved kalkholdigt drikkevand reduceres målbart, når hårdheden reduceres fra over 20 odH til ca. 10-12 odH (tabel 0-1, kolonne 3): Mange tidligere antagelser bekræftes (tabel 0-1, grønne kolonner), nogle er ikke så store som hidtil antaget, enkelte viser sig større, og endeligt er der identificeret væsentlige nye effekter på perlatorer, afkalkningsmiddel til vaskemaskiner, som ikke tidligere har været taget med i beregningerne.

Antropologundersøgelsen blandt erhverv og private viste, at for de driftsansvarlige i erhverv er reduktion af tidsforbrug og arbejdsprocesser relateret til vandets hårdhed samt frigivelse af tid til andre opgaver med værdi for beboere og virksomheder positive gevinster ved blødere vand. De private husholdningers oplevelser drejer sig især om fordelene ved blødere vand i form af den reducerede miljøbelastning i hjemmet, mindre tidsforbrug til afkalkning og rengøring samt øget levetid af husholdningsmaskiner.