About

Log in?

DTU users get better search results including licensed content and discounts on order fees.

Anyone can log in and get personalized features such as favorites, tags and feeds.

Log in as DTU user Log in as non-DTU user No thanks

DTU Findit

Report

Systemleverancer i byggeriet - en udredning til arbejdsbrug

From

Aalborg University1

Royal Danish Academy of Fine Arts School of Architecture Design and Conservation2

Department of Management Engineering, Technical University of Denmark3

Denne rapport giver en grundig introduktion til begrebet systemleverancer og gennemgår en række eksempler fra forskellige brancher på systemleverancer. Rapporten giver dermed et videngrundlag for en nyindustrialisering af dansk byggeri. En øget anvendelse af systemleverancer fremhæves tit som en vej til at effektivisere byggeriet og skabe bedre kvalitet.

Men begrebet "systemleverance" bruges sjældent med et klart og veldefineret indhold. En tværfaglig arbejdsgruppe med deltagelse af forskere fra Aalborg Universitet, DTU og Kunstakademiets Arkitektskole København, har derfor gennemført et projekt med det formål at skabe overblik over, hvad man skal forstå ved systemleverancer og hvordan byggeprocessen og byggeriets organisering vil blive påvirket af systemtankegangen.

Projektet er gennemført med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og Fonden Realdania. Resultatet af arbejdet foreligger nu i rapporten "Systemleverancer i byggeriet - en udredning til arbejdsbrug". Rapporten giver et fagligt fundament for den stadig sti-gende interesse for at forbedre byggeriet gennem en nyindustrialisering.

En interesse der bl.a. giver sig til udtryk i det af Realdania igangsatte initiativ Byggeriets Innovation. En vigtige pointe i rapporten er, at systemleverancer ikke blot er lig med en øget standardisering af bygninger. Systemleverancer er tværtimod en tankegang omkring variérbare produkter, som kan omfatte systemkoncepter, samlede bygningsdele bestående af flere bygningskomponenter og flere fagdiscipliner.

Eksempler på systemleverancer er hele facader, integrerede loftssystemer, færdigbyggede badekabiner eller måske oven i købet komplette huse. Den moderne systemleverance skal kunne tilpasses specifikke funktionsbehov, opfylde særlige æstetiske krav og kunne fremstilles i en industriel proces. Systemleverancer kombinerer den unikke kundetilpassede løsning med gentagelse i arbejdsgangene.

At bygge efter en systemleverance-tankegang indebærer bl.a. at leverandører af systemleverancer leverer "den fulde pakke", dvs. såvel design, fremstilling, montage, service og evt. vedligeholdelse. Rapporten indeholder en grundlæggende diskussion af de centrale begreber på området: systemleverance, systemleverandør, industrialisering, mass-customization, arkitektonisk kvalitet mv.

I rapporten er også i et antal scenarier beskrevet hvordan forskellige byggeforløb med anvendelse af systemleverancer kan komme til at se ud i praksis. Endvidere indeholder rapporten en række beskrivelser af aktuelle danske og udenlandske eksempler på konkrete systemleverancer og systemleverandører.

Der findes allerede mange lærerige eksempler på systemleverancer og systembyggeri.

Language: Danish
Publisher: Institut for Produktion og Ledelse, DTU
Year: 2005
Types: Report
ORCIDs: Hvam, Lars

DTU users get better search results including licensed content and discounts on order fees.

Log in as DTU user

Access

Analysis