About

Log in?

DTU users get better search results including licensed content and discounts on order fees.

Anyone can log in and get personalized features such as favorites, tags and feeds.

Log in as DTU user Log in as non-DTU user No thanks

DTU Findit

Report

Udviklingen i bilers passive sikkerhed: skadesgrad for førere af person- og varebiler

From

Department of Transport, Technical University of Denmark1

Traffic modelling and planning, Department of Transport, Technical University of Denmark2

Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken viser en klart nedadgående tendens hen over de seneste 30-40 år. Det årlige antal dræbte trafikanter er faldet fra et maksimum i 1971 på 1.213 til 255 i 2010 (Statistikbanken) samtidig med, at trafikken er mere end fordoblet. Mange faktorer bidrager til denne udvikling, herunder love og regler, den teknologiske udvikling af bilerne, ændring i vejenes udformning og førerens kompetencer og holdninger, som også påvirkes af den generelle lovgivning, politikontrol og informationskampagner.

Vi har imidlertid ikke solid viden om, hvor meget hver af disse faktorer har bidraget til den markante forbedring af trafiksikkerheden. Formålet med denne rapport er at belyse betydningen af bilernes teknologiske udvikling over tiden. Bilfabrikanter og myndigheder har løbende haft fokus på at forbedre trafiksikkerhed gennem bilernes konstruktion.

Her skelner man mellem aktiv og passiv sikkerhed, det vil sige faktorer, der nedsætter • risikoen for, at der sker et uheld (aktiv sikkerhed), henholdsvis • graden af alvorlighed, givet at uheldet er sket (passiv sikkerhed). Rapporten begrænser sig til at undersøge, om der kan påvises en generel sammenhæng mellem bilers årgang og alvorlighedsgraden af de uheld, de er involveret i.

Der ses således ikke på, i hvilket omfang bilens årgang har indflydelse på hyppigheden af uheldene. Det skyldes først og fremmest, at sidstnævnte er mere datakrævende, idet beregning af uheldshyppigheden afhænger af, at man kender bilernes kørselsomfang og ikke kun om uheldene. Endvidere er menneskelige fejl og ikke bilens karakteristika en hovedfaktor i årsagen til langt de fleste uheld.

Konkret søger rapporten at kvantificere sammenhængen mellem skadesgraden, givet at der sker et uheld, og køretøjets årgang. Med andre ord forsøges det bestemt, hvorledes køretøjets ”generation” påvirker skadesgraden. Dette gøres ved at udarbejde en statistisk model, som relaterer førerens skadesgrad til bilens årgang, samt en række andre variable om køretøjet såvel som uheldet og føreren.

Language: Danish
Publisher: DTU Transport
Year: 2012
Series: Rapport / Dtu Transport
ISBN: 8773272256 and 9788773272251
Types: Report
ORCIDs: Rich, Jeppe and Abele, Liva

DTU users get better search results including licensed content and discounts on order fees.

Log in as DTU user

Access

Analysis