Report
Karakteristik af danske slagtesvinebesætninger 2007-2008: Økologisk, frilands- og konventionel produktion
Denne rapport giver en karakteristik af danske svinebesætninger med produktion af slagtesvin i 2007-2008. Rapporten bygger på resultaterne af telefoninterviews med 195 slagtesvineproducenter (47 økologiske producenter, 27 producenter af frilandsgrise og 121 konventionelle producenter). Producenterne blev hovedsageligt stillet spørgsmål om opstaldning, fodring, management og sundhed i besætningerne, og producenter, der havde svin på fold, blev desuden stillet en række specifikke spørgsmål om folddriften.
Undersøgelsen har primært fokus på slagtesvinene, og kan anses som rimeligt repræsentativ for majoriteten af slagtesvinene i de tre besætningstyper, dog er de mindste besætninger underrepræsenteret. Oplysninger om sohold og pattegrise omfatter kun sohold i samme besætning som slagtesvineholdet eller sohold med samme ejer.
En del af forskellene imellem besætningstyperne kan direkte henføres til regelsættene for økologisk svineproduktion, Friland A/S’ Frilandsgris® konceptproduktion og SPF-produktionen. De konventionelle besætninger var generelt større end besætningerne i de to alternative besætningstyper, og de største besætninger med årsleverancer på over 8000 svin fandtes udelukkende blandt de konventionelle besætninger.
Også blandt frilandsbesætningerne var der mange store besætninger. De økologiske besætninger var mindst, og mange leverede under 1000 slagtesvin årligt. Knap to tredjedele af de økologiske besætninger havde søer mod kun 20% af de konventionelle besætninger og 30% af frilandsbesætningerne. I de to sidstnævnte besætningstyper var indkøb af smågrise og ungsvin mere almindeligt end i de økologiske besætninger, og der blev indkøbt flere grise men fra færre leverandørbesætninger.
Størstedelen af slagtesvinene i alle besætningstyper var LYxD krydsninger. Den gennemsnitlige levende vægt ved slagtning var 107 kg for konventionelle og økologiske svin mod 111 kg for frilandssvin. Mens store kuld i de konventionelle besætninger ofte blev håndteret ved brug af ammesøer, blev der benyttet kuldudjævning i en stor del af de alternative besætninger.
I stort set alle undersøgelsens besætninger blev pattegrisene kastreret. I næsten alle konventionelle besætninger fik grisene kuperet haler, og i cirka 20% af besætningerne fik pattegrisene slebet tænder. Halekupering og tandslibning blev hverken foretaget i de økologiske besætninger eller frilandsbesætningerne.
Fravænningsalderen i konventionelle besætninger var i gennemsnit 30 dage, mod 34 dage i frilandsbesætninger og 53 dage i økologiske besætninger. Stort set alle de konventionelle besætninger var lukkede besætninger med alle svin på stald uden adgang til udearealer. I de alternative besætninger havde svin i alle aldersgrupper adgang til udearealer enten i form af en fold eller en begrænset udendørs løbegård i tilknytning til stalden.
I alle de alternative besætninger gik diegivende søer på fold, mens de drægtige søer gik på fold i samtlige økologiske besætninger og i 60% af frilandsbesætningerne. I 20% af de økologiske besætninger gik ung- og slagtesvinene på fold, mens slagtesvin i de øvrige økologiske besætninger og frilandsbesætninger gik på stald med adgang til udendørs løbegård.
På ejendomme med alternativ slagtesvineproduktion var der oftere også andre dyrearter end i de konventionelle besætninger, og adgang for hunde, katte og vilde fugle til arealer med svin og til oplagret foder og strøelse forekom også hyppigere i de alternative besætninger. Mens de alternative besætninger typisk lå længere fra andre svinebesætninger end de konventionelle besætninger, var deres afstand til kvægbesætninger kortere, og spredning af gylle eller gødning fra andre besætninger foregik tættere på de økologiske besætninger end på konventionelle og frilandsbesætninger.
De konventionelle producenter vurderede hyppigere end de alternative producenter, at gnaverforekomsten på ejendommen var lille, og de havde hyppigere end de alternative producenter kontrakt med et firma om gnaverbekæmpelsen. I næsten alle konventionelle besætninger gik slagtesvinene på helt eller delvist spaltegulv med begrænset eller ingen halmstrøelse, og i halvdelen af de konventionelle besætninger gik slagtesvinene på fuldspaltet gulv uden halm.
Ingen svin i de alternative besætninger gik på fuldspaltet gulv, og i en tredjedel af de alternative besætninger gik slagtesvinene udelukkende på fast gulv. Alle alternative besætninger anvendte halmstrøelse, og i to tredjedele af de alternative besætninger gik slagtesvinene på dybstrøelse. Stiarealet til slagtesvin i de konventionelle besætninger var under 1 m2 pr gris og hyppigst under 0,75 m2 pr gris.
Slagtesvin i frilandsbesætningerne havde omtrent samme indeareal som konventionelle svin, og de havde desuden adgang til et begrænset udeareal. I de økologiske besætninger var både inde- og udearealet generelt større end i de to andre besætningstyper. Sammenlignet med alternative besætninger havde mange konventionelle besætninger sektionerede stalde til smågrise, ung- og slagtesvin, staldsektionerne var større, og muligheden for trynekontakt mellem stierne var mere udbredt.
Over to tredjedele af de konventionelle besætninger anvendte holddrift i sektionerede stalde med udtørring og desinfektion af stierne mellem hvert hold, og de anvendte en bred vifte af midler til stalddesinfektion. Særligt blandt de økologiske besætninger var brugen af holddrift, sektionering, udtørring af stalden og desinfektionsmidler mindre udbredt, og de anvendte desinfektionsmidler færre.
Der var udbredt brug af længere tomperioder mellem holdene på fold, mens længere tomperioder om vinteren ikke forekom så ofte. To tredjedele af de konventionelle besætninger fodrede slagtesvin med hjemmeblandet foder, og ca. 40% af besætningerne anvendte vådfoder. Både anvendelse af hjemmeblandet foder og vådfoder forekom hyppigst i de største konventionelle besætninger.
Godt halvdelen satte valle eller gærfløde til vådfoderet. I de alternative besætninger var pelleteret færdigfoder den hyppigst anvendte fodertype. Strukturfoder blev ofte blandet i pelleteret foder i frilandsbesætninger, men sjældent i de økologiske besætninger. Mens vådfoder stort set ikke forekom i de alternative besætninger, satte de oftere organiske syrer til foderet end de konventionelle besætninger.
Udover byg indeholdt foderet til konventionelle slagtesvin og frilandssvin en stor andel hvede og sjældnere andre korntyper end foderet til økologiske slagtesvin. Soja var langt den hyppigste proteinkilde til konventionelle slagtesvin og frilandssvin, mens der til økologiske slagtesvin ofte også blev benyttet andre proteinkilder som ærter, raps og kartoffelproteinkoncentrat.
Alle økologiske producenter, men kun meget få konventionelle producenter og frilandsproducenter, fodrede slagtesvinene med grovfoder. Der var en tendens til, at der i konventionelle og økologiske besætninger hyppigere blev skiftet foder fra ungsvin til slagtesvin, mens der i frilandsbesætningerne oftere blev anvendt et særligt slutfoder.
Næsten alle konventionelle producenter og producenter af frilandsgrise havde sundhedsrådgivningsaftale med en dyrlæge, mens det kun gjaldt 30% af de økologiske producenter. Halvdelen af de konventionelle besætninger var SPF-besætninger mod kun ca. 10% af de alternative besætninger. Der var en del forskelle i den oplyste sygdomsforekomst i de tre besætningstyper.
Blandt andet var hyppigheden af almindelig lungesyge og mavesår højere i konventionelle besætninger og frilandsbesætninger end i økologiske besætninger, og ondartet lungesyge forekom hyppigere i konventionelle besætninger end i økologiske besætninger. Frilandsbesætningerne rapporterede hyppigere forekomst af PMWS end både økologiske og konventionelle besætninger.
Kun få besætninger (flest økologiske) anvendte probiotika og andre alternative midler til forebyggelse eller behandling af sygdom i besætningen.
Language: | Danish |
---|---|
Publisher: | DTU Fødevareinstituttet |
Year: | 2011 |
ISBN: | 8792158188 and 9788792158185 |
Types: | Report |
ORCIDs: | Sørensen, Anna Irene Vedel |